Adgangskoder er det første forsvar mod uautoriseret adgang til din computer. Jo stærkere en adgangskode, jo bedre vil din computer være beskyttet mod hackere og skadelig software. Kontroller, at du har stærke adgangskoder til alle konti på computeren. Hvis du bruger et firmanetværk, kan netværksadministratoren kræve, at du bruger en stærk adgangskode.
Hvad gør en adgangskode stærk (eller svag)?
En stærk adgangskode:
-
Er på mindst otte tegn.
-
Indeholder ikke dit brugernavn, rigtige navn eller virksomhedsnavn.
-
Indeholder ikke hele ord.
-
Er afgørende forskellig fra tidligere anvendte adgangskoder.
-
Indeholder tegn fra hver af følgende fire kategorier:
TegnkategoriEksemplerStore bogstaver
A, B, C...
Små bogstaver
a, b, c
Tal
0, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9
Symboler på tastaturet (alle tastaturtegn, der ikke defineres som bogstaver eller tal)
` ~ ! @ # $ % ^ & * ( ) _ - + = { } [ ] \ | : ; " ' < > , . ? /
En adgangskode kan opfylde alle ovennævnte kriterier og stadig være en svag adgangskode. Hello2U! opfylder f.eks. alle kriterier herover om en stærk adgangskode, men den er svag, fordi den indeholder et helt ord. H3ll02U! er et stærkere alternativ, fordi nogle af bogstaverne i ordet er blevet erstattet med tal.
Få hjælp til at huske din stærke adgangskode med følgende tip:
-
Lav et akronym ud fra nogle oplysninger, der er nemme at huske. Du kan eksempelvis vælge en sætning, der har betydning for dig, f.eks. Min søn har fødselsdag 12. december 2004. På baggrund af denne sætning kan du brugeMshf12/dec,4 som adgangskode.
-
Erstat bogstaver eller ord i en sætning, der er nem at huske, med tal, symboler og stavefejl. Min søn har fødselsdag 12. december 2004 kan f.eks. blive Miin$1hrFdslsd8g12124.
-
Du kan relatere adgangskoden til din yndlingshobby eller -sport. Jeg elsker badminton kan f.eks. blive JælskerB@dm1nt()n.
Hvis du har brug for at skrive adgangskoden ned for at huske den, skal du opbevare den sikkert og undgå at beskrive den som din adgangskode.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.